Erhvervsgrunduddannelse EGU
EGU er for dig, der gerne vil i virksomhedspraktik og få konkrete erfaringer og kompetencer, der forbereder dig til job eller en erhvervsuddannelse.
EGU er individuelt tilrettelagt og fleksibel, og tager afsæt i din uddannelsesplan.
I et EGU-forløb er 2/3 i virksomhedspraktik og 1/3 skoleundervisning.
Det betyder, at du veksler mellem at være i virksomhedspraktik og på skoleforløb.
Skoleforløb kan være fx AMU-kurser, dele af grundforløb eller højskoleforløb. Det kan også være undervisning i dansk, matematik og/eller PASE på FGU-skolen Øst.
Du skal i samarbejde med din vejleder finde den rette virksomhed, hvor du kan blive EGU-elev. Sammen med virksomheden vil I planlægge forløbet, så det tilpasses både dine og virksomhedens ønsker og behov.
Uddannelsen har en varighed på ca. 2 år og du kan starte, når det passer dig.
Undervisningen kan foregå på FGU-Skolen ØST, på erhvervsskoler og andre skoler, hvor der udbydes AMU-kurser
Uddannelse og fag:
F.eks. indenfor flg. områder:
Butik – Lager – Anlægsgartner – Chauffør – Omsorg og sundhed – Håndværksfag – Køkken/catering
Fagligt indhold:
Fx kurser som:
Hygiejnekursus – Gaffeltruckcertifikat – Kørekort B – Varebilschaffør – Træbeskæring – Førstehjælp – Brandbekæmpelse – PASE – Dansk – Matematik – Højskole
Vejleder EGU:
Anne-Mette Fejer, EGU-Vejleder og koordinator,
81 41 35 72,
afe@fgu-skolen.dk

Prøve:
De elever der afslutter på FGU på niveau 3 skal til en praktisk prøve.
Prøveformen kan være forskellige inden for de faglige temaer. Det kan enten være en caseprøve over 1 dag, en caseprøve over flere dage eller en portfolioprøve.
Uanset prøveform så handler prøven om at præsentere de produkter og det du har arbejdet med i virksomheden.
Prøven afsluttes med bestået/ikke bestået.