Brobygning for 9. klasse
3 dage. Tirsdag, onsdag og torsdag.
På brobygning i FGU (Forberedende Grunduddannelse) får du mulighed for at deltage i en anderledes form for undervisning på nogle af vores hold og værksteder. Du kommer til at prøve praktisk værkstedsundervisning og undervisning i f.eks.
dansk, matematik, engelsk, naturfag eller samfundsfag eller et af de særlige FGU-fag ”PASE” (Privatøkonomi/Arbejdspladslære/Samarbejdslære/Erhvervslære) eller ”Identitet og Medborgerskab”.
Der kan være forskel på, hvilke værksteder der er på de tre skoler. Det kan du læse om her
www.fgu-skolen.dk
På FGU er næsten alt undervisning meget praktisk, og handler om at der er nogle daglige arbejdsopgaver der skal løses. Mens du gør det, lærer du forskellige ting, som du kan bruge i mange situationer. Vi har et stærkt fællesskab og
sammenhold mellem eleverne, og vi arbejder både med noget fagligt, noget personligt og noget socialt her i FGU-skolen.
Som en del af undervisningen vil du blive bedt om at tage billeder af det, du laver og det du lærer noget om i løbet af dagen. Det skal du bruge til opsamlingen og evalueringen på den sidste dag.
Du skal møde kl. 9.00–14.00 om tirsdagen, og kl. 8.00–14.00 onsdag og torsdag.
Du får gratis morgenmad og frokost hver dag, mens du er i brobygning hos på FGU-Skolen Øst.
Du vil være på et hold med en fast lærer og ca. 12 brobygningselever i nogle af timerne. I andre timer skal du følge et hold eller et værksted.
Det vil være lidt forskelligt hvor mange elever der er på holdet/værkstedet.
Vi glæder os til at vise dig, hvad du kan her i FGU-Skolen Øst.
Eksempel på skema (tidspunkter og indhold kan variere en smule fra skole til skole)

Brobygning for 10. klasse
5-10 dage. Mandag-fredag.
På brobygning i FGU (Forberedende Grunduddannelse) får du mulighed for at deltage i en anderledes form for undervisning på nogle af vores hold og værksteder. Du kommer til at prøve praktisk værkstedsundervisning og undervisning i f.eks.
dansk, matematik, engelsk, naturfag eller samfundsfag eller et af de særlige FGU-fag ”PASE” (Privatøkonomi/Arbejdspladslære/Samarbejdslære/Erhvervslære) eller ”Identitet og Medborgerskab”.
Der kan være forskel på, hvilke værksteder der er på de tre skoler. Det kan du læse om her
www.fgu-skolen.dk
På FGU er næsten alt undervisning meget praktisk og handler om, at der er nogle daglige arbejdsopgaver, der skal løses. Mens du gør det, lærer du forskellige ting, som du kan bruge i mange situationer.
Vi har et stærkt fællesskab og sammenhold mellem eleverne, og vi arbejder både med de faglige, det personlige og det sociale.
Som en del af undervisningen vil du blive bedt om at tage billeder af det, du laver og det du lærer noget om i løbet af dagen. Det skal du bruge til opsamlingen og evalueringen på den sidste dag.
Du skal møde kl. 9.00–14.00 om mandagen, og kl. 8.00–14.00 tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.
Du får gratis morgenmad og frokost hver dag, mens du er i brobygning hos os.
Når du kommer i brobygning i 10. klasse, vil du som udgangspunkt følge undervisningen på et af skolens hold eller værksteder det meste af tiden. Hvis du også har været her i brobygning i 9. klasse, er du måske klar til at gå direkte ud på et hold eller værksted, men hvis det er første gang, du er her, skal du have lidt information og introduktion til, hvordan vi underviser her på FGU.
Derfor vil skemaet være lidt forskelligt for dig afhængigt af om det er første gang, du er her, eller om du har været her før. Brobygning i 10. klasse varer som udgangspunkt 5 dage, men hvis du synes at FGU er det helt rigtige for dig, kan du vælge at være her 5 dage mere.
Vi glæder os til at vise dig hvad du kan her i FGU-Skolen Øst.
Eksempel på skema (tidspunkter og indhold kan variere en smule fra skole til skole)

Brobygningshold i 2025 (udbydes via UNO-Brobygning)

Særlige aftaler om individuelle brobygningsforløb for enkelte elever
For elever i 9. klasse af 1 – 3 dages varighed.
For elever i 10. klasse af 1 – 10 dages varighed.
I tilfælde hvor det ikke er muligt for eleven at følge de udbudte brobygningshold, kan der på den enkelte skole tilbydes individuel brobygning i den udstrækning der er plads og tilstrækkeligt med lærerressourcer.
Der vil ikke være tale om et særligt holdforløb med en brobygningslærer, men derimod et individuelt forløb hvor eleven følger et almindeligt FGU-hold i nogle dage.
Skolerne vil i den enkelte situation så vidt muligt forsøge at imødekomme elevens ønske om at deltage i undervisningen på et hold/værksted, men det vil være forskelligt fra skole til skole og fra uge til uge hvilke muligheder vi
kan tilbyde.
Kontakt derfor altid den lokale skoles vejledere for at høre om mulighederne på det ønskede tidspunkt.
Tilmelding:
Tilmelding foregår som udgangspunkt via UNO-Brobygning.
Ved aftale om særlige brobygningsforløb uden for de udbudte uger kontaktes skolernes FGU-vejledere.
Forsikring:
Elever, der deltager i FGU-Brobygning, er forsikret via FGU-institutionens almindelige forsikringsbestemmelser.