IT & Teknik

Et alsidigt og praksisnært teknisk værksted

IT & Teknik er en linje for elever med interesse for teknologi, IT og praktiske, tekniske løsninger. Her arbejder vi med en bred vifte af fagområder og opgaver, som giver eleverne både grundlæggende og specialiserede kompetencer inden for IT, el og teknik. Målet er at klæde eleverne bedst muligt på til videre uddannelse inden for de tekniske fag.


Faglige fokusområder

Undervisningen tager afsæt i følgende kerneområder:

  • Computere og hardware
  • Netværksforståelse
  • Elektriske installationer (lovlige gør-det-selv-opgaver)
  • Robotteknologi
  • 3D-print (introduceres snarest)
  • Office-programmer (bl.a. Excel og Word)
  • Programmering
  • Selvvalgte projekter og fordybelse

Vedligeholdelse og teknisk support

Et af værkstedets primære ansvarsområder er vedligeholdelsen af skolens elevcomputere – både stationære og bærbare. Eleverne arbejder med opsætning, installation, opdatering, fejlfinding og reparation, ligesom de deltager i opbygningen af nye computere. Arbejdet indebærer en solid introduktion til både hardware og software, samt en forståelse for systemintegration og netværk.


Praktisk el-arbejde

Eleverne arbejder også med skolens lysinstallationer, hvor de lærer at montere lamper, udskifte kontakter, afbrydere og pærer samt håndtere ledningsføring. Opgaverne er nøje udvalgt, så de falder inden for de tilladte rammer for ikke-autoriseret arbejde. Undervisningen indeholder grundlæggende el-teori, herunder vekselstrøm, samt praktisk træning i eksempelvis afisolering og korrekt montering.


Teknisk orientering og uddannelsesforberedelse

Linjen har et klart fokus på at forberede eleverne til tekniske erhvervsuddannelser. Derfor arbejder vi også med robotteknologi og 3D-print, ligesom vi aflægger besøg på tekniske skoler i blandt andet Roskilde og Ringsted. Her introduceres eleverne til relevante erhvervsuddannelser som automatiktekniker, industritekniker, elektriker og IT-supporter. Samtidig indgår karrierevejledning som en naturlig del af undervisningen.


Egne projekter og kreativ udvikling

Når der ikke er fællesundervisning eller værkstedsopgaver, har eleverne mulighed for at arbejde med selvvalgte projekter. Det kan blandt andet være programmering i sprog som Python, PHP, SQL, HTML og CSS, eller indblik i WordPress hvor man kan arbejde i skabeloner til hjemmesider. Men også kreative forløb inden for film- og videoproduktion. Her får eleverne mulighed for at udforske roller som kamerafører, lydtekniker, instruktør eller klipper – og arbejde i professionelle programmer som Adobe Premiere Pro. 

Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
IT-Supporter – Datatekniker – Automatiktekniker – Industritekniker – Plastmager – og meget andet..

Stikord om dagligdagen:
Computerteknik – Netværk – El & elektronik – Office-pakker – Database

torben grell

Faglærer
41 39 72 06
tgr@fgu-skolen.dk

Erik Falke hansen

Faglærer
81 41 35 06
efh@fgu-skolen.dk

Kom og se vores skoler – Vi har rundvisning og præsentation af skolernes forskellige hold hver onsdag formiddagSe mere