Mission & Vision

Vores mission

FGU-Skolen Øst tilbyder unge under 25 år viden, kompetencer og færdigheder, som bidrager til, at den unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt, og bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse inden for et fagområde, der passer til den unges ønsker og forudsætninger. Forberedende Grunduddannelse i FGU-Skolen Øst bygger på et helhedssyn og et menneskesyn, der inkluderer alle unge i målgruppen, og som bidrager til, at de unge finder ud af hvad de kan, hvad de gerne vil, og hvad de har behov for at lære.

Vores vision

Bestyrelsen for FGU-Skolen Øst har i maj 2020 arbejdet med de første skridt til at formulere institutionens visionshistorier. Det vil sige de historier, som vi ønsker at vores elever, ansatte og samarbejdspartnere fortæller om os som uddannelsesinstitution i fremtiden.
Personalet i FGU-Skolen Øst vil blive involveret i formuleringen af visionen i juni – august 2020, hvorefter bestyrelsen fastsætter de endelige visionshistorier.

Vores værdier

Bestyrelsen for FGU-Skolen Øst har i maj 2020 arbejdet med de første skridt til at formulere institutionens værdigrundlag. Det vil sige de værdier, som vi ønsker skal være centrale og grundlæggende for os som arbejdsplads og som undervisnings- og lærested for eleverne i FGU.
Personalet i FGU-Skolen Øst vil blive involveret i formuleringen af værdierne i juni – august 2020, hvorefter bestyrelsen fastsætter de endelige visionshistorier.