Musik- og sangværkstedet er for dig, som ønsker at blive god til at synge

Vores motto er: ”Alle kan lære at synge” også selvom du er begynder.
Vi synger i en god og tryg atmosfære, hvor ingen synger alene med mindre man gerne vil. Vi synger sammen i et rytmisk kor, hvor vi synger al slags musik fra blød pop, jazz og blues til hård rock. Det er en livsbekræftende, lærerig og sjov måde, at være sammen med andre på.

Du kan få soloundervisning i sang, så der er fokus på netop din stemme og dine behov. Du har mulighed for at lære at spille klaver eller guitar, skrive dine egne sange og lære noder og akkorder. Det kan være gennem soloundervisning eller i små grupper.

Vi har lydstudie, så du har mulighed for at lave rap beats og indspille sange. Vi optræder med koret og solosang mange steder. Det kan være på folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler og ungdomsskoler, eller til middagsselskaber og receptioner, som hyggelig ”baggrundsmusik”.

To elever fortæller om Musik- og sangværkstedet:


”Før jeg startede på musikværkstedet havde jeg ingen selvtillid og ingen fremtidsønsker. Nu har jeg afklaret min fremtid og lært at tro på mig selv.” (Estelle)

”Musikværkstedet er et meget frisindet og afslappet sted at være. Man kan udvikle sine evner i et fordomsfrit miljø i ens eget tempo. Det er et åbent og rart sted at være og sammenholdet er vidunderligt.” (Tanya)

Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
Sanger – Musikalsk Grundkursus – Musiklærer – Lys- og lydteknikker – Gymnasiet/HF – Pædagog – SOSU

Stikord om dagligdagen:
Sang – Rytmisk kor – Klaverspil – Guitarspil – Lydstudie – Lave beats – Sangskrivning – Koncerter – Musikteori – Fællesskab

Henrik Bakager

Cand. Mag musik, sanglærer
61 61 84 05 
hpb@fgu-skolen.dk

Jens Jokumsen

Elektronikingenør
25 97 18 45
jjo@fgu-skolen.dk