I køkkenet produceres der hver dag sund og spændende morgenmad og frokost til skolens elever og undervisere.

Vi producerer også festmad, brunch, buffeter, hverdagsmad, kager og brød.
Ting, der knaser. Ting, der dufter. Ting, der gør folk glade og mætte.

Du vil lære at arbejde i et professionelt køkken, og at kunne arbejde med planlægning, produktion, service, bæredygtighed, økologi og hygiejne.
Vi dykker ned i fagspecifikke kompetencer f.eks. temperering, bryllupskage, tapas, borddækning til arrangementer, osv.

På værkstedet har vi fokus på både samarbejde og udvikling af dine faglige og sociale kompetencer, og du vil opleve et energisk arbejdsfællesskab med højt humør. 
Samarbejde er en nødvendighed for at få lavet produktionen til tiden og til kundens tilfredsstillelse.

Værkstedet fungerer som en arbejdsplads, og giver derfor et realistisk indtryk af, hvordan en køkkenarbejdsplads er. Der vil også være mulighed for at komme i erhvervstræning, så værkstedet er et rigtig godt afsæt til en fremtid indenfor branchen. 

Indkøb og økonomi vil også indgå som en stor del af læringen, og du vil få stor indflydelse på dagens opgaver – og mulighed for at udvikle menuer til skolens kantine.

Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
Køkkenassistent – Cater – Kok/skibskok – Gastronomassistent – Tjener – Smørrebrødsjomfru – Butiksslagter – Konditor – Bager – Kostvejleder

Stikord om dagligdagen:
Ernæring og kost – Råvarer – Sikkerhed – Arbejdspraksis – Ergonomi – Sensorisk kvalitet – Æstetik – Bæredygtighed – Sundhed og hygiejne – Køkkenredskaber og -maskiner

Britt Vittrup Kold

Kold- og varm gastronom
25 97 21 38
bvi@fgu-skolen.dk

Kenneth Pajor

Faglærer
81 41 02 13
kpa@fgu-skolen.dk