På Kommunikation og medier har vi mange forskelligartede opgaver.Vi har opgaver, der omfatter AGU og PGU-holdene, opgaver på Tune Kursuscenter, og på IT-cafeen, sammen med Ældre Sagen i Greve Borgerhus.
Opgaverne på skolen omfatter IT-Support til andre værksteder, lærere og elever. Vi står for udlevering og modtagelse af skolens computere. Værkstedet har udviklet infoskærme til skolen som vi opdaterer. Værkstedet har desuden udviklet en skole app som alle elever kan bruge når de starter. Her er der info om mad, vejleder, kalender, bus og en masse andet. Denne vedligeholdelse står vi også for. Vi arbejder med apps til mobiltelefoner og har bl.a. udviklet en vin-App. På værkstedet arbejdes der på områder som sikkerhed, udvikling, VPN, Raspberry Pi, programmering, hjemmesider, fotografering, udvikling af små video’er og en masse andre ting, der har med en computer at gøre.
På hardware-siden er der opgaver som skille, samle, opdatere, udskifte, reparere og virusscanne både stationære og bærbare computere, mobiltelefoner, servere og andet hardware. Du kommer aldrig til at arbejde alene – vi arbejder altid i grupper på mindst to personer, og du vil derfor altid indgå i et samarbejde.
Værkstedet er godkendt til at have fire IT-supporterlærlinge, der deltager i værkstedets arbejde.
Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
IT-supporter – Datateknikker – Datamatiker – Kølemontør – Plastoperatør – Plastmager – Procesoperatør – Industrioperatør
Stikord om dagligdagen:
Computere – Sikkerhed – Netværk – Hjemmesider – Programmering – Mobiltelefoner – Fotografering – Video