Drømmer du om at arbejde med mennesker i en kreativ atmosfære, og interesserer det dig at få viden om at stå i forretning? Så er Handel og kundeservice det rette hold for dig.
I en vekselvirkning mellem teori og praksis lærer du, hvordan man yder en skønhedsbehandling med øje for god kundeservice, salg/mersalg, hygiejne, kommunikation og personlig fremtræden.
Vi arbejder praksisorienteret og tværfagligt med fagene frisør og kosmetikker i autentiske lokaler. Det betyder, at vi arbejder med konkrete opgaver, hvor vi tilbyder frisør- og kosmetikerydelser, afholder kunde-events og vejleder
i varegrupper og produkter.
Vi samarbejder og øver behandlinger på hinanden og modeller, men servicerer også eksterne kunder. Hos os bliver du klædt på til at modtage kunder til skønhedsbehandlinger, ligesom man gør det i klinikker og saloner.
For at give kunden en god behandling, arbejder vi også med kundeforståelse, det gode arbejdsmiljø samt ergonomi. Vi arbejder med butiksindretning og udstillinger, der øger kundeoplevelsen og fremhæver vores varer med henblik på
salg, ligesom vi arbejder med markedsføring og reklamer af vores ydelser og varegrupper.
Vi lærer, hvordan man giver kunder en god og positiv oplevelse med en målrettet og imødekommende kundepleje, der er i overensstemmelse med vores profil og målgruppens forventninger, og derved kan tiltrække og fastholde kundegruppen.
Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
Detailassistent – Butiksassistent – Salgsassistent – Kundeservicemedarbejder – Receptionist – Online rådgivning – Eventkoordinator – Sælger – Kosmetolog – Frisør
Stikord om dagligdagen:
Kundeservice – Kommunikation – Salg – Markedsføring – Skønhedspleje – Skønhedsprodukter – Makeup – Hårpleje – Personlig pleje