På Byg, bolig og anlæg får du rig mulighed for at afprøve, om du skal gå håndværksvejen, gennem dit arbejde med de mange forskellige opgaver på Tune Kursuscenter og skolen.
Som ejendomstekniker får du kendskab til håndværksfag som VVS, maler og tømrer/snedker.
Vi renoverer og vedligeholder Tune kursuscenter og FGU-skolens bygninger. Vi står for værelsesgennemgang, skifter blandingsbatterier, toiletsæder, elpærer og maler vinduer.
Vi assisterer kursuscenterets medarbejdere med rent linned til værelserne, øl og vand til kursuscenteret og rengøringsartikler, som skal i depot.
Vi har både små og store planlagte opgaver, men også rigtig mange ad hoc-opgaver, som får hele huset til at fungere.
Undervejs i dit forløb kan du komme ud i erhvervstræning. Nogle af vores elever har fx været afsted hos boligselskaber, trælastbutikker, tømrermestre og blikkenslagere.
Uddannelser, som værkstedet peger hen imod:
Ejendomsserviceteknikker – VVS – Tømrer – Maler – Lager og logistik
Stikord om dagligdagen:
Produktion
– Anlæg og vedligeholdelse – Sikkerhed og materialekendskab – Reparation og vedligeholdelse – Affald, miljø og genbrug – Vand, varme og ventilation – Værktøjskendskab – Maskinkendskab – Plantekendskab